Hvad er mobilt internet?

Med mobilt internet har du en internetforbindelse, som du kan bruge overalt

Mobilt internet har efterhånden eksisteret i flere år i Danmark, men især de sidste år har teknologien taget fart, så det for alvor er ved at være et solidt alternativ til traditionelt internet.

Fordele og ulemper

Mobilt internet kommer via trådløse signaler, og derfor kan du i princippet være på nettet overalt i Danmark, hvis du har et mobilt internet abonnement. Flere steder kan du få lige så hurtigt mobilt internet som traditionelt internet, men der er alligevel flere ulemper.

Dels er du afhængig af dækningen – altså, hvor tæt du bor på masterne, der bruges. Desuden er de trådløse signaler påvirkelige af vind og vejr, så din forbindelses hastighed er mindre stabil end på en traditionel internetforbindelse.

Der er også en forbrugsgrænse, du skal tage stilling til – altså, hvor meget du kan bruge dit internet hver måned. Hvis du ikke ser mange videoer og hører musik via nettet, vil du ofte kunne klare dig med 5 GB, men ser du videoer og hører musik via nettet, eller er du på internettet hverdag, bør du gå efter en højere forbrugsgrænse. Rigtig mange har et abonnement på mobilt internet på over 20GB.

Hvem tilbyder mobilt internet

De fleste internetudbydere og mobilselskaber tilbyder mobilt internet, så faktisk er der rigtig mange abonnementer at vælge mellem!

Der er dog “kun” tre netværk til mobilt internet. De er ejet af 3, Telia/Telenor og TDC(som i dag hedder Yousee) – de øvrige udbydere lejer sig ind på ét af de fire netværk. Derfor behøver du altså ikke tærske gennem 27 dækningskort, hvis du vil have overblik over den mulige dækning – du kan nøjes med at finde frem til, hvilke af udbyderne, der dækker godt nok, der hvor du vil bruge mobilt internet.

Generelt har 3 ry for at have rigtig god dækning, men især Telia er kommet god ind i kampen med deres voldsomme 4G dækning.
Yousee har dog den bedste allround dækning i Danmark, når det gælder både tale og data

Hvad er mobilt internetHvordan virker mobilt internet

De fleste udbydere sælger mobilt internet med et USB-modem. Det skal du bare stikke i computeren, hvorefter du er på nettet. De nødvendige programmer ligger allerede på USB-modemet. Du skal dog være opmærksom på, at du kun kan have USB-modem’et i én computer af gangen, og dermed kan du også kun have én computer på nettet af gangen med et USB-modem.

Hos enkelte udbydere kan du også købe en router, hvis du gerne vil have flere computere på nettet samtidig via dit abonnement. Prisen bliver ikke dyrere, men dit forbrug bliver naturligvis højere, hvis du har flere computere på nettet samtidig. Det er muligt at købe udstyr, der understøtter flere computere på nettet hos stort set alle udbydere – det kaldes en mobil router eller mobilt bredbånd router.

Med routeren, kan du sætte et hotspot op på en byggeplads helt uden strøm, da mobil routeren er fødet med batteri som en mobiltelefon.

Læs mere om Mobil bredbånd og sammenlign priser på 4gmobiltbredbaand.dk her