Motorola Defy+ mobil

Motorola Defy Plus er en solid og robust håndværker tlf, der kan tåle både vand og støv. Telefonen er Android baseret og IP67 certificeret.

Umiddelbart virker telefonen ganske robust, og der kan lukkes af for portene, så de ikke tager skade af vand og støv, og du dermed kan sætte telefonen på relativt hårde prøver. Telefonen er vandtæt ned til en meters dybde i 30 minutter, så sved på panden er ikke et problem her.

Som de fleste andre håndværker telefoner er Motorola Defy Plus relativt tyk, men det går dog ikke ud over, hvordan den ligger i hånden. Telefonen er lavet af plastik, og derfor også temmelig let. Skærmen er relativt lille, og det betyder også at en lidt ringe opløsning, ikke er noget problem for skarpheden på skærmen.

Smartphone håndværker

Skærmen er touchscreen, og generelt fungerer skærmen fint og som den skal.
Kameraet er på 5 megapixel, og generelt ganske glimrende, men der kan mangle dybde i billederne, da baggrunden kan se lidt mærkelig ud, da den ikke får meget ud af kameraets blitz. Opløsningen på videooptagelserne er ikke specielt god, men kvaliteten af selve optagelserne er faktisk glimrende, og samtidig fungerer mikrofonen også fint.
Telefonen er ikke specielt kraftig med 1 Ghz processor, men som håndværker tlf er den egentlig ganske fornuftig f,eks har den meget populære Samsung x cover kun 800 Mhz prosessor.
Til gengæld betyder det også, at telefonen har relativt fornuftig batteritid, men du vil formentlig stadig som regel skulle lade batteriet op næsten hver dag – men der er altså mulighed for at bruge telefonen mere til apps, uden det kører batteriet helt dødt på rekordtid.
Antennen på Motorola Defy Plus er umiddelbart glimrende og relativt god til at fange signal, så du har gode muligheder for at komme på nettet. Telefonen har desuden 2 GB hukommelse, hvilket er en glimrende mængde data, medmindre du eksempelvis tager rigtig mange billeder, eller vil have meget musik på din telefon.

Motorola defy + håndværker

Teknisk data

  • Type: 3G
  • CPU: 1 gHz, 1 GB RAM
  • Hukommelse: 2 GB
  • Platform: Andorid 2,3
  • Batteri: 384 / 7
  • Skærm: 480 x 854
  • Kamera: 5 MP
  • Features: Mini usb, gorilla glass, vand og støvtæt