parcelhuse døre og vinduer

Vær opmærksom: Nogle parcelhuse kan tage skade, når du skifter vinduer

For mange er det rutine at udskifte vinduer, men det er vigtigt at være opmærksom på, at vinduesrammerne kan være en del af den bærende konstruktion i visse parcelhuse fra 1960’erne og 1970’erne.

I værste fald kan der opstå alvorlige skader på et hus, hvis du forsøger at udskifte vinduerne uden at tage forholdsregler. Selv hvis der ikke opstår øjeblikkelige skader vil konstruktionen også stadig være problematisk. Dels vil det ikke være stabilt på længere sigt, og derudover er den heller ikke lovlig, da de gamle vinduer indgik som et bærende element, hvilket de nye ikke kan.

Herunder kan du læse nogle gode råd, som kan hjælpe med at sikre dig imod disse fejl, når du udskifter vinduer i en ældre bolig.

Almindelige skader som følge af udskiftning

Der kan opstå mange forskellige typer af skader, hvis du udskifter et vindue, som er en del af husets bærende konstruktion. De kan i værste fald være meget alvorlig, da de kompromittere husets struktur.

Nogle af de mest almindelige skader er hængende tag, knækkede vinduer og sætningsskader er nogle af de fejl, som ofte bemærkes umiddelbart efter udskiftningen til nye vinduer. Det er dog ikke i alle tilfælde, at skaderne viser sig øjeblikkeligt, og de kan også opstå gradvist med tiden.

Skaderne kan også opstå allerede inden de nye vinduer bliver sat i. For eksempel kan væggen synke sammen, så der ikke længere er plads til de nye vinduer, og allerede her er det for sent at forhindre en sætningsskade.

Det er vigtigt, at disse skader bliver udbedret hurtigt, da de ellers har en tendens til gradvist at blive værre og værre.

Tegn på at et hus har bærende vinduer

Du behøver kun at være opmærksom på muligheden for bærende vinduer, hvis du skal udskifte de originale vinduer i et parcelhus fra 1960’erne eller 1970’erne. Hvis vinduerne har været udskiftet uden problemer, er det utroligt usandsynligt, at de gamle vinduer havde en bærende funktion.

Bærende vinduer blev især ofte brugt i huse, som var tegnet af arkitekten Johan Christensen. Disse huse har ofte en lang facade af vinduer ud imod haven. Derudover har disse huse også ofte meget kraftige vinduesrammer, og tagremmen ligger direkte på oversiden af vinduerne.

Det er heldigvis nemt for en håndværker at spotte, men du må ikke antage, at ejeren af huset nødvendigvis er opmærksom på det.

Overvej hjælp fra en arkitekt

Det kan være en god idé at søge rådgivning hos en arkitekt eller lignende, hvis du skal udskifte vinduer i et hus, hvor vinduerne er en del af den bærende konstruktion.

I nogle tilfælde kan huse bære alle tegn på at have bærende vinduer, men det betyder ikke nødvendigvis, at vinduerne ikke kan skiftes uden videre.

Det er dog bedst at være på den sikre side, og hvis du søger rådgivning udefra, er du helt sikker på, at ansvaret ikke længere ligger på dine skuldre, og er derfor ikke helt nemt.

Forskellige løsninger til bærende vinduesrammer

Det er simpelt at udskifte vinduer, men processen bliver noget mere kompliceret, hvis der er tale om bærende elementer.

En mulig løsning kan være blot at udskifte ruderne i de gamle vinduer, men dette er ikke nødvendigvis en mulighed, hvis vinduerne er gamle og i dårlig stand.

Man kan også vælge at understøtte remmen ved for eksempel at placere stålsøjler mellem de nye vinduer. Disse søjler skal gå helt ned til fundamentet, så det er heller ikke helt nemt.

Normalt vil det koste mindst 50.000 kroner at få lavet nye understøtninger. Det er dog normalt uproblematisk, hvis det blot sker før udskiftningen af de gamle vinduer. Du bør få en arkitekt til at lave planen for understøtninger, så du er helt sikker på, at den bærende konstruktion vil kunne holde.

Er skaden sket, er sagen en helt anden, og du vil som håndværker på projektet blive holdt ansvarlig. Det betyder, at din ansvarsforsikring skal dække fejlen – og ellers kan sagen blive indbragt for Byggeriets Ankenævn eller Håndværkets Ankenævn.